THORBJØRN RISAGER - SOLO

 

For første gang i sin karriere sætter Thorbjørn Risager sig alene ind midt på scenen,

kun i selskab med et par guitarer, en stor håndfuld egne numre og sin blå historie og sjæl.

 

Publikum inviteres med andre ord indenfor til en intim blues-aften, hvor nærvær,

nerve og rå musikalitet er i centrum.

 

Når Thorbjørn Risager træder frem alene, står sangene helt nøgne – uden filter, uden støj.

Kun stemmen, guitaren og historierne.

 

Læn dig tilbage, luk øjnene, og lad dig føre med ind i bluesens varme, mørke og ærlige univers.

 

Thorbjørn Risagers univers.

 

 

Thorbjørn Risager er med sit band, The Black Tornado, Danmarks måske største blues-navn og har rejst kloden rundt.

Bandet har udgivet 13 albums og har 4 Danish Music Awards, bedste blues album i 2013, 2014 og 2022 + bedst live act 2022. Han har spillet med Buddy Guy og Robben Ford. Og varmet op for Bonnie Raitt og Tedeschi/Trucks.

 

Men i 2027 kan du altså for første gang opleve Thorbjørn solo - alene på scenen - og helt tæt på!